Alarm og sikring
Som autoriseret el-installatør tilbyder vi en komplet løsning inden for alarm og sikring. Vi rådgiver om den optimale løsning til din bolig eller virksomhed og sørger for professionel installation af alarmer og sikringssystemer, så du opnår maksimal tryghed og beskyttelse i hverdagen.
Alarm og overvågning
Et godt hjem er et trygt hjem. Det er et sted, hvor man selv bestemmer tempoet, og hvor man selv skal bestemme, hvem der kommer indenfor. Med alarm og sikring, kan du sætte fokus på sikkerheden, så dine hjemlige rammer altid forbliver trygge rammer. At ubudne gæster holder sig langt væk og, hvis de skulle vove sig nær, får sværest mulige betingelser for at bryde ind.
Vi laver alarm og sikring til både private og erhverv i hele Nordsjælland – vi kører fra Helsinge, hvor vi har vores kontor. Kontakt os på Kontakt på teknik@nordkystens.dk eller ring til os på 48 28 88 14, hvis du ønsker alarm og sikring i dit hjem i Nordsjælland.
På arbejdspladsen er det ofte nødvendigt med et højt sikringsniveau. Ikke bare for at sikre sig mod indbrud, men også for at gardere sig mod brand, vandskader og strømsvigt, der kan forårsage store skader, hvis ikke der er tænkt i en effektiv sikringsløsning.
Kontakt på teknik@nordkystens.dk eller ring til os på 48 28 88 14 og få et uforpligtende tilbud.
Alarm og sikring er en vigtig investering i både tryghed og værdibeskyttelse. Uanset om det gælder din bolig eller virksomhed, kan de rette sikringsløsninger være afgørende for at forebygge indbrud og minimere skader. Med en professionelt installeret alarm får du ikke kun øget sikkerhed, men også ro i hverdagen, velvidende at det, der betyder mest, er godt beskyttet.
Tyverialarm
Overalt, hvor der er værdier, eksisterer risikoen for indbrud og tyveri. Hvad enten det er i hjemmet eller i virksomheden, så vil en tyv kunne finde ting, der let kan omsættes til kontanter. Det kan være it-udstyr, fjernsyn, smykker eller andre effekter, der har en høj affektionsværdi for ejeren.
Der findes en lang række elektroniske løsninger, som kan være med til at holde ubudne gæster fra både hjem og arbejdsplads. Alarmsystemer er en af de løsninger, som mest fleksibelt kan tilpasses de forskellige behov, der måtte være i løbet af døgnet.
Alarmen virker i sig selv så afskrækkende, at mange tyve udser sig et andet mål for deres forehavende. Skulle tyven alligevel bryde ind, vil alarmen stresse tyven, så han ikke får tid til at se sig om. Alarmen kan indstilles, så den med det samme tilkalder et vagtselskab eller politiet.
Overvågning
Med tv-overvågning får virksomheden en lang række muligheder for på den ene side at højne sikkerheden og på den anden side at optimere produktionsprocesserne.
Teknologien til tv-overvågning er i en konstant og rivende udvikling, som betyder, at der hele tiden kommer nye områder, hvor overvågningen kan bruges effektivt. Fra overvågning af produktionsanlæg til registrering af, hvem der kommer og går.
Benytter man sig af tv-overvågning, skal man være opmærksom på, at der gælder en særlig lovgivning på området.
Adgangskontrol
Der findes flere forskellige muligheder for at øge sikkerheden med adgangskontrol. Det er løsninger, der kan tilpasses den enkelte virksomheds eller boligforenings behov.
Den elektroniske adgangskontrol er et effektivt redskab til at kontrollere, hvem der færdes i virksomheden. Det kan være alt fra den enkle dørtelefon til det fuldautomatiske anlæg med kode eller kortlæser, der sikrer, at uvedkomne ikke får adgang.
I beboelsesejendomme kan en dørtelefon med kamera give den optimale tryghed til beboerne, der på den måde altid kan se, hvem de lukker ind.
Brand- & vandskade
Ildebrande kan bringe menneskeliv i fare og uerstattelige værdier kan gå tabt. Vandskader kan forårsage store ødelæggelser, der kan være dyre for virksomheder såvel som privatpersoner.
Heldigvis findes der en række installationer og redskaber, der forebygger eller mindsker de skader, der kan opstå ved en brand eller en vandskade. Det er installationer, der både kan opsættes på arbejdspladser og i private hjem.
Røgalarmer, sprinkleranlæg, alarmer, der automatisk tilkalder brandvæsenet, og sensorer, der registrerer utætheder i vandrør, er nogle af mulighederne. Men den forebyggende indsats er også vigtig. Derfor bør alle elektriske installationer, der har nogle år på bagen, gennemgås for fejl, der kan forårsage kortslutninger og brand.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om alarm og sikring
Det kan være svært at vide, hvilken sikringsløsning der passer bedst til din bolig eller virksomhed. Derfor har vi samlet svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om alarm, overvågning, adgangskontrol samt sikring mod brand og vandskader.
Her kan du blive klogere på mulighederne og finde den løsning, der skaber størst tryghed for dig.
Hvilken alarm- og sikringsløsning passer bedst til mit behov?
Det afhænger blandt andet af, om der er tale om en privat bolig eller virksomhed, bygningens størrelse og hvilke værdier og områder, der skal sikres. Vi rådgiver om den løsning, der passer til dine konkrete behov, og sørger for professionel installation.
Installerer I alarmsystemer til både private og virksomheder?
Ja. Vi tilbyder alarm og sikring til både private boliger og virksomheder i Nordsjælland. Løsningen kan tilpasses alt fra mindre boliger til virksomheder med behov for et højere sikringsniveau.
Hvilke typer alarm og sikring kan I hjælpe med?
Vi kan blandt andet hjælpe med tyverialarm, TV-overvågning, adgangskontrol samt løsninger til sikring mod brand og vandskader. Vi rådgiver om, hvilke løsninger der giver bedst mening i den enkelte bygning.
Hvordan virker en tyverialarm?
En tyverialarm registrerer aktivitet eller indtrængen i de områder, der er sikret. Alarmen kan virke afskrækkende og kan samtidig indstilles til at reagere hurtigt, hvis der registreres et indbrud.
Kan en alarm tilkalde hjælp automatisk?
Ja, afhængigt af den valgte løsning kan alarmsystemet opsættes til at sende besked eller tilkalde relevant assistance, når alarmen aktiveres. Vi rådgiver om mulighederne i forbindelse med installationen.
Kan I installere TV-overvågning?
Ja. TV-overvågning kan bruges til blandt andet at overvåge bygninger, områder, adgangsveje og produktionsanlæg. Vi hjælper med at finde en løsning, der passer til virksomhedens eller ejendommens behov.
Hvad er elektronisk adgangskontrol?
Adgangskontrol gør det muligt at styre, hvem der har adgang til bestemte bygninger eller områder. Det kan eksempelvis være en dørtelefon, kortlæser eller kodebaseret adgang. Løsningen kan tilpasses både virksomheder og boligforeninger.
Kan I hjælpe med sikring mod brand og vandskader?
Ja. Der findes forskellige løsninger, som kan opdage eller begrænse skader fra brand og vand. Det kan blandt andet være røgalarmer og sensorer, der registrerer utætheder eller andre problemer tidligt.
Hvorfor bør ældre elinstallationer kontrolleres?
Slidte eller fejlbehæftede elinstallationer kan øge risikoen for blandt andet kortslutning og brand. Derfor kan det være en god idé at få ældre installationer gennemgået af en autoriseret el-installatør.
Hvor tilbyder I alarm og sikring?
Vi holder til i Helsinge og tilbyder alarm- og sikringsløsninger til private og erhverv i hele Nordsjælland.